
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Lysfest after party – Haderslev
maj 4 2018 @ 23:15 - maj 5 2018 @ 1:15

Masser Af Succes på Gravene i hjertet af Haderslev til after party i forbindelse med dette års lysfest.
Se programmet her: Program
Med sine flere tusinde deltagere, står Haderslev Lysfest i dag som en af Danmarks absolut største samlingspunkter til markeringen af Danmarks Befrielse den 4. maj 1945.
Lysfestens program er de senere år blevet udvidet. Debatmøder, foredrag, udstillinger, musik , film og teater sætter ikke alene fokus på historiske begivenheder men også på højaktuelle sikkerheds- og forsvarspolitiske emner. Dermed er Haderslev Lysfest et oplagt sted at rette blikket imod, hvis man ønsker at blive opdateret på Danmarks rolle i verdens brændpunkter.Haderslev Lysfest er traditionsbærende, hvilket ikke mindst kommer til udtryk om aftenen den 4. maj på Haderslev Kaserne. Som i 1950 samles tusindvis af borgere, ikke alene fra Haderslev men fra hele Syd- og Sønderjylland for at lytte til afspilning af frihedsbudskabet, se lysene blive tændt i vinduer, høre lysfesttalen og synge med på fællessange. Og i de senere år, med en spektakulært lysevent, til at give aftenen et drys magi og vække til eftertanke.
Vi glæder os til at se dig til Haderslev Lysfest!